Filosofiske spørgsmål: 30 dybe og hypotetiske spørgsmål

Hvad gør filosofiske spørgsmål åbne?

Filosofiske spørgsmål forbliver i princippet åbne for oplyst og rimelig uenighed, også når relevante iagttagelser, beregninger og faglig viden er med. Det adskiller dem fra spørgsmål, som kan afgøres af evidens, beregning eller kvalificeret ekspertise. De kan begynde i en almindelig oplevelse: Hvad betyder venskab? Hvornår er et løfte et løfte?

• Hvad vil det sige at være fri?
• Hvornår er noget sandt?
• Hvad skylder vi hinanden?
• Er lykke det samme som et godt liv?
• Kan man være sig selv alene?
• Hvad gør et menneske til et menneske?
• Er kærlighed en følelse eller et valg?
• Er retfærdighed ens for alle?
• Kan man lære at være modig?
• Hvornår bliver et ønske til en værdi?

Sådan starter I samtalen

Formulér spørgsmålet uden at bygge en vurdering ind i det. I stedet for “hvorfor er det godt at …?” kan I spørge “er det godt at …?”. Et ja eller nej kan være starten, ikke slutningen: følg op med “hvorfor?”, “hvad mener du med det?” eller “kan du give et eksempel?”. Det holder samtalen undersøgende og giver plads til at lytte til flere synspunkter.

Dybe filosofiske spørgsmål om liv og mening

Spørgsmål om menneskelig eksistens kan handle om livets retning, ansvar og det, der betyder noget for den enkelte.

1. Findes der en mening med livet, eller skaber vi den selv?
2. Hvad ville du ændre, hvis du kendte din tid?
3. Hvad betyder ansvar for dit eget liv?
4. Er et godt liv roligt eller udfordrende?
5. Kan et svært tab også ændre noget værdifuldt?
6. Hvad gør et minde vigtigt?
7. Er det værre at fortryde noget gjort eller ugjort?
8. Hvornår føler man sig mest levende?
9. Kan man være lykkelig uden at være tilfreds?
10. Hvad vil du gerne forstå bedre, før du bliver ældre?

Hypotetisk spørgsmål: hvis verden var anderledes

Et hypotetisk spørgsmål begynder med et “hvis” og lader gruppen undersøge, hvad der ville følge. Det giver plads til at afprøve værdier uden at skulle kende en rigtig løsning.

Sådan leder du en filosofisk samtale

Det svære er sjældent at finde et godt spørgsmål. Det svære er at holde samtalen åben, når den første person har svaret overbevisende. En enkel struktur hjælper, uanset om I sidder fire ved køkkenbordet eller tolv til en fødselsdag.

1. Læs spørgsmålet højt og vent. Giv et halvt minuts stilhed, før nogen svarer. De hurtigste svar er ikke altid de mest gennemtænkte.
2. Saml første holdninger. Lad alle sige ja, nej eller “det kommer an på” uden forklaring. Så kan I se, hvor uenigheden ligger.
3. Bed om et eksempel. “Hvornår har du oplevet det?” trækker et abstrakt emne ned på jorden og gør det lettere for de stille at være med.
4. Afprøv med et modeksempel. Hvis nogen siger, at man altid skal holde et løfte, så spørg: også hvis det skader en anden?
5. Afslut uden dom. Lad hver person sige, om de har flyttet sig en smule. Det er en bedre afslutning end at kåre en vinder.

Små og store grupper

Med to til fire personer kan I tage ét spørgsmål og blive i det længe. Fra seks og op er det en god idé at dele jer i mindre grupper på tre, tale i ti minutter og derefter lade hver gruppe fortælle, hvad de blev uenige om. En anden måde er at lave en tænkt linje på gulvet fra “helt enig” til “helt uenig” og lade folk stille sig, hvor de hører til. Det giver bevægelse og afslører hurtigt, at gruppen sjældent er så enig, som man troede.

Et eksempel på en aften med dybe spørgsmål

Forestil jer en fredag med seks venner efter aftensmaden. I starter let med et par hypotetiske spørgsmål, fx “Hvis du kunne genopleve én dag, hvilken ville det være?”. Svarene bliver personlige uden at blive tunge, og folk lærer hinanden lidt bedre at kende.

Efter en halv time skifter I til et spørgsmål om værdier: “Hvis et valg aldrig blev opdaget, ville det stadig være forkert?”. Her opstår typisk den første rigtige uenighed. Lad den stå. Til sidst vælger I ét spørgsmål om liv og mening, og hver person svarer kort uden afbrydelser. Mange grupper oplever, at netop den sidste runde bliver aftenens bedste, fordi tilliden er bygget op undervejs.

Har I brug for en pause fra det alvorlige, kan et let selskabsspil som Wavelength eller Hvor godt kender du mig? fra RoomPlay give energi tilbage, før I vender tilbage til samtalen.

Typiske fejl og gode vaner

• At ville vinde diskussionen. Et filosofisk spørgsmål er ikke en debatkonkurrence. Spørg hellere end at argumentere.
• For mange spørgsmål på én gang. Tre gode spørgsmål på en aften er bedre end tyve, som kun bliver skøjtet hen over.
• At presse personlige svar. Spørgsmål om tab, fortrydelse og død kan ramme nogen hårdt. Gør det altid i orden at sige “pas” eller svare mere generelt.
• At blande fakta og filosofi. Hvis uenigheden kan løses ved at slå noget op, er det ikke det filosofiske spørgsmål. Slå det op, og gå videre til spørgsmålet om, hvad det betyder.

Ofte stillede spørgsmål